Hjem

Nyheder

Derfor vinder HydroCarbon i industrielle applikationer

#
Varme
#
Bagom

Derfor vinder HydroCarbon i industrielle applikationer

Solid Energy har specialiseret sig i store varmepumper, der anvender HydroCarbon som kølemiddel gennem mere end et årti. Vi har mere end 150 store enheder i drift i fjernvarmesektoren, og dermed har vi unik indsigt i de driftsmæssige, energimæssige og miljømæssige fordele ved HydroCarbon som kølemiddel i systemer, der er afgørende for stabil drift af samfundskritisk infrastruktur. Den erfaring danner grundlag for vores nye pumper til industrien.

HydroCarbon er oplagt til industriproduktion

Vores nye generation af varmepumper til industrien er designet til at effektivisere produktion indenfor fx fødevarer, drikkevarer og medicin. De er baseret på butan og isopentan som kølemiddel, og det betyder, at de håndterer ekstremt høje fremløbstemperaturer på op til hhv. 130 °C og 165 °C. Det gør pumperne perfekte til hedtvands-og lavtryksdampanlæg i krævende procesindustrier og de er en ideel erstatning for de fossil og biomassefyrede kedler, der desværre stadig er i drift mange steder.

Det kan du forvente, når du skifter til HydroCarbon:

  1. Fremragende klimaperformance og forsyningssikkerhed
    Kulbrinter som propan, isobutan, butan og isopentan er naturlige kølemidler, der ikke nedbryder ozonlaget og som har mange gange lavere globalt opvarmningspotentiale (GWP ≈ 3) end syntetiske kølemidler. Med naturlige kølemidler er man desuden fri for kvotenedtrapninger og prisudsving, der forstyrrer forsyningssikkerheden og destabiliserer driftsomkostningerne.
  2. Høj effektivitet – især ved høje temperaturer
    Naturlige kølemidler har gode termodynamiske egenskaber, og deres effektivitetsfordel øges ved de store temperaturløft, som industrien har behov for at håndtere. Det giver lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger ved produktion af varmt vand eller lavtryksdamp.
  3. Lavere tryk end CO₂ – enklere og mindre belastede systemer
    CO₂-varmepumper arbejder ved meget højesystemtryk, hvilket stiller store krav til materialer, komponenter og inspektionsrutiner. Pumper med HydroCarbon arbejder ved markant lavere tryk, og det reducerer mekanisk belastning og muliggør robuste, modulære designs baseret på standardkomponenter. Det er en af årsagerne til, at vi kan tilbyde løsningerop til 165 °C.
  4. Ugiftigt alternativ til ammoniak
    Ammoniak er effektivt og klimavenligt, men det er giftigt og let korrosivt. Det medfører krav om særskilte maskinrum, større sikkerhedsafstande samt specialiseret håndtering og vedligehold.
    HydroCarbon er derimod lavtoksisk (A3) i internationale standarder. Med korrektkonstruktion, lækagedetektion og sikkerhedssystemer, integreres varmepumperbaseret på HydroCarbon sikkert i industrielle anlæg til produktion af fødevarer og farmaceutiske produkter.

Spørg os om fossilfri løsninger til industrien

Solid Energys HC-varmepumper er støjsvage, energieffektive og driftssikre, og de leveres med intelligent styring og fjernovervågning som standard. For procesindustrier, der ønsker fossilfri hedtvands- og lavtryksdampproduktion, tilbyder de en praktisk og skalerbar vej til at reducere CO₂-udledning og energiforbrug og til at fremtidssikre varmeforsyningen. Hvis du vil vide mere om fordelene ved at erstatte eller supplere fossildrevne kedler med vores pumper, gennemgår vi gerne jeres systemer og præsenterer en specifik business case.

 

Kontakt Alex Dahl på ada@solidenergy.dk eller +45 44 14 60 97

Flere nyheder

#
Bagom

10 år med HydroCarbon

Solid Energy var blandt de første, der for alvor fik varmepumper med HydroCarbon til at lykkes, og i dag har vi over ti års erfaring med udvikling og applikation af HydroCarbon-baserede varmepumper, der både nedbringer forbruget af energi, giftige og miljøskadelige kølemidler og udledningen af CO2.

Læs case
#
Varme

Solid Energy nomineret til international H&V Award 2025

Solid Energy er blevet nomineret til en H&V Award 2025 – en af de mest anerkendte priser I den internationale varme- og ventilationsbranche.

Læs case
#
Nyheder

Solid Energy deltager på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2025

Vi deltager på årets vigtigste branchemøde – Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2025 – og du finder os på stand 54.

Læs case

Downloads

Brug for produktinformation, dokumentation og cases?

En avis