Højtemperaturluftvarmepumpe
Industrielle processer og fjernvarmesystemer kræver mere, end en standard varmepumpe kan levere.
Solid Energys industrielle varmepumper er udviklet til netop disse applikationer og kombinerer fremløb op til 165°C, naturlige kølemidler og modulopbyggede løsninger til eksisterende anlæg.

0
+
Antal units med HC varmepumper vi har solgt siden 2018
0
˚C
Fremløbstemperaturen, som vores varmepumper kan klare.
0
MW+
Den totale mængde MW, vi har leveret – fordelt på 150 + units
Fremløbstemperaturer op til 165°C
Solid Energys højtemperatur luftvarmepumpe leverer fremløbstemperaturer op til 165°C og adskiller sig dermed fra de fleste varmepumpeløsninger på markedet.
Det gør den til det rette valg til industrielle processer og ældre fjernvarmenet, der er bygget op omkring høje fremløbstemperaturer.

Anvendelser inden for industri og fjernvarme
Højtemperatur luftvarmepumper løser et konkret problem i sektorer, hvor processen er afhængig af høje og stabile fremløbstemperaturer.
Industri og produktion
Fødevareproduktion, medicinalindustrien og tekstilvirksomheder er alle brancher, hvor varme ved høje temperaturer er en driftsmæssig forudsætning.
Løsningen integreres direkte med det eksisterende anlæg og leverer de nødvendige temperaturer uden at røre ved den øvrige infrastruktur. Det gør overgangen til eldrevet varmeproduktion både enkel og driftsøkonomisk attraktiv.
Fjernvarme
Ældre fjernvarmenet er ofte dimensioneret til høje fremløbstemperaturer, hvilket udelukker mange standard varmepumpeløsninger.
En højtemperatur luftvarmepumpe gør det muligt for værker at elektrificere varmeproduktionen på eksisterende betingelser uden at udskifte distributionsnettet.
Power-to-X og procesvarme
I Power-to-X-anlæg kan overskudsvarme fra produktionsprocesser nyttiggøres til fjernvarme via højtemperatur luftvarmepumper, hvilket skaber værdi i flere led af energisystemet.
Det er et konkret eksempel på, hvordan løsningen understøtter en bredere energiomstilling.
Bygget til krævende forhold
Solid Energys højtemperatur luftvarmepumper er udviklet til drift under krævende forhold, hvor stabil ydeevne og minimal nedetid er afgørende for den daglige produktion.
Støjsvag drift
Solid Energys løsninger er blandt de mest støjsvage på markedet. I tæt bebyggede industriområder eller bynære fjernvarmeanlæg, hvor støjkrav er en del af driftstilladelsen, er det ofte et afgørende parameter.
FAT-testning inden levering
Hvert anlæg kan gennemgå en fuld FAT-test på fabrikken inden levering. Det sikrer, at løsningen er fuldt verificeret mod specifikationerne, inden den ankommer til installationsstedet, og reducerer risikoen for forsinkelser og komplikationer under installationen.

Intelligent overvågning
Via fjernadgang får driftsoperatørerne fuld indsigt i anlæggets ydeevne til enhver tid, så eventuelle afvigelser fra den forventede drift kan identificeres og håndteres hurtigt.
Det holder uplanlagt nedetid på et minimum og sikrer, at anlægget leverer som forventet.

Styrkepunkter
Modulopbyggede løsninger fra 200 kW til 4.800 kW
Solid Energys højtemperatur luftvarmepumper er modulopbyggede, hvor hver løsning skræddersys til applikationen og dimensioneres til det aktuelle varmebehov. Efterhånden som behovet vokser, kan kapaciteten skaleres tilsvarende.
Løsningerne kan desuden integreres med eksisterende kedler til håndtering af spidsbelastning, hvilket sikrer høj effektivitet i den daglige drift og fuld forsyningssikkerhed, når behovet er størst.

Mere end 150 enheder leveret siden 2018
Solid Energy har leveret mere end 150 HC-varmepumpeenheder til fjernvarmeanlæg og industrivirksomheder i hele Europa. Alle løsninger er designet og produceret i Danmark, og service- og vedligeholdelseskontrakter løber typisk over fem år og sikrer stabil drift gennem hele anlæggets levetid.
Fra den første dialog til idriftsættelse rådgiver vi om den løsning, der passer til dit projekt, dine temperaturer og dine kapacitetskrav.

Løsninger
AWB – luft/vand brine
Designet til fleksibel installation og fjernvarme med lav kompleksitet. Med brine luftkøler og mulighed for installation af lokale VVS’ere giver AWB maksimal frihed i projektdesign og anlægsdrift.
AWD – luft/vand direkte
Designet til optimal virkningsgrad og effektiv fjernvarme. Direkte fordampning af kølemiddel sikrer høj effektivitet og lavt energitab – perfekt til moderne fjernvarmeprojekter.
LWB – vand/vand
Designet til alle temperaturniveauer og nem integration. En alsidig løsning til både vand og brine, der tilpasses projektet og installeres af jeres lokale fagfolk.
LWC – combi
Designet til helårsdrift med varme, køling og genvinding. Ét anlæg, tre funktioner: vintervarme, sommersvaling og varmegenvinding i mellem sæson forår og efterår – intelligent og bæredygtigt.
ALW - combi
Designet til komfort og kapacitet året rundt. En kombineret løsning til varme og køling, der balancerer energi og komfort gennem alle årstider.
Cases
.webp)
10,3 MW leveret til Galten Varmeværk
Galten Varmeværk har reduceret afhængigheden af flis med to luft-til-vand-anlæg leveret og installeret af Solid Energy. En investering, der bidrager til at reducere energiforbrug og CO2-udledning samt understøtter en stabil varmepris over tid.
Læs case
Det intelligente energisystem bag Karup Varmeværk
Karup Varmeværk har bygget et intelligent energisystem, der leverer 75% af varmen fra vedvarende energikilder, sikrer forsyningen og gør det muligt at justere produktionen af varme i forhold til energipriserne. Og så køler det endda kartoffelmel af.
Læs case%20(1).webp)
Varmepumper på plads i Nordenskov
Julen har ikke sat arbejdet på pause i Nordenskov. Tværtimod. I løbet af de sidste uger er varmepumperne blevet leveret og placeret i Helle Energis bygning.
Læs case
Prisvindende innovation
Solid Energys varmepumper er netop hædret ved H&VNEWS AWARDS 2024, hvor en begejstret dommerkomite kunne konkludere:
”This versatile product ticked all the boxes in the judging criteria and showed innovation at its best, with a clearly defined objective, and demonstrable benefits.”





